SKAKO: Regnskab for H1 2025 under forventningerne - fastholder dog 2025 gudiance
SKAKO har her til eftermiddag offentliggjort sit resultat for 1. halvår 2025, der imod forventning kun viser en lav 2-cifret omsætningsvækst og et fald i EBIT som følge af investeringer i nye medarbejdere og en forsinket opstart af OCP-projekterne. SKAKO fastholder dog forventningerne til 2025.
SKAKO realiserer en omsætning på DKK 139,0 mio. i 1. halvår 2025, svarende til en stigning på 12,7% y/y sammenholdt med samme halvår i 2024, og drevet af en god vækst i Plant Sales (+20,3% y/y) imens Aftersales falder tilbage igen (-5,4% y/y).
Indtjeningen (EBIT) i halvåret falder med ca. 34% y/y til DKK 6,7 mio. imod DKK 10,1 mio. sidste år, hvilket skyldes investering i sælgere inden for Recycling, og en stigning i kapacitetsomkostningerne i relation til de to store OCP-projekter i Marokko der først er blevet startet op med nogen forsinkelse.
SKAKO fastholder trods forsinkelserne den aktuelle guidance for hele 2025, der således fortsat lyder på en organisk vækst på 30-40%, og EBIT i intervallet DKK 27-31 mio.
Læs hele regnskabet fra SKAKO her: https://skako.com/investor-relations/
Husk at vi i næste uge – tirsdag d. 26. august kl. 13.00 - afholder event med SKAKO, hvor ledelsen præsenterer regnskabet (på engelsk). Tilmelding her: https://www.inderes.dk/videos/skako-presentation-of-q2-2025
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra SKAKO for en Digital IR abonnementsaftale. /Rasmus Køjborg, CFA kl. 16.35 d. 20/08-2025.
