North Media: Udsender sit endelige regnskab for Q2 2025 efter justering af guidance og foreløbige kvartalstal i sidste uge
North Media her til eftermiddag offentliggjort sit endelige regnskab for 2. kvartal 2025, efter at selskabet i sidste uge justerede sine forventninger til 2025, og ved den lejlighed også løftede sløret for hovedtallene i kvartalet.
Disse viste at omsætningen 2. kvartal 2025 landede på DKK 342,3 mio., og dermed var på niveau med samme periode året før, hvor omsætningen landede på DKK 343,1 mio.
EBITDA blev realiseret på DKK 48,4 mio. imod DKK 60,6 mio. året før, imens EBIT lander på DKK 32,4 mio. sammen holdt med DKK 44,1 mio. i samme kvartal året før.
North Medias nye forventninger til 2025 efter justeringen i sidste uge lyder nu på en omsætning i niveauet DKK 1.270-1.315 mio. (fra tidligere DKK 1.280-1.337 mio.) – altså en marginal nedjustering som følge af et mindre volumentab i Last Mile, og en lavere end ventet vækst i Digital Services. Omsætningen på halvåret lyder på DKK 652,8 mio., og altså har man realiseret omkring halvdelen af den forventede omsætning på året.
Omvendt blev forventningerne til EBITDA og EBIT opjusteret så de nu ventes at lande på henholdsvis DKK 105-130 mio. (fra DKK 80-115 mio.) og DKK 50-75 mio. (fra DKK 25-60 mio.). Opjusteringen skyldes her en forbedret drift i SDR, ligesom Bekey også har bidraget positivt ved at reducere tabet. På halvåret der realiseret EBITDA på DKK 59,0 mio. og EBIT på DKK 31,0 mio., og altså er henholdsvis 45-55% (EBITDA) og 40-60% (EBIT) af årets forventede indtjening i hus efter halvårsregnskabet.
North Media’s værdipapirportefølje havde ultimo juli 2025 en markedsværdi på DKK 779,5 mio. imod en markedsværdi ultimo 2024 på DKK 854,4 mio., og har dermed hentet en del af det tabte efter markedsturbulensen i april i år. De 3 største positioner er fortsat NVIDIA, Novo Nordisk og Microsoft der udgør over 70% af porteføljens værdi. Samlet havde North Media et kapitalberedskab bestående af kontanter og likvide værdipapirer på DKK 825 mio. ved udgangen af kvartalet imod DKK 893 mio. ultimo 2024.
Du finder hele regnskabet fra North Media her: https://www.northmedia.dk/investorer/selskabsmeddelelser/
Husk at du i morgen - fredag d. 22. august kl. 14.00 - kan deltage i North Medias webcast med ledelsen. Tilmelding her: https://player.videosync.fi/hca/2025-08-22-north-media-q2
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra North Media for en Digital IR abonnementsaftale. /Rasmus Køjborg, CFA kl. 15.40 d. 21/08-2025.
