North Media: Offentliggør det endelige regnskab for 2023
North Media har her til eftermiddag offentliggjort sit fulde regnskab for 2023 efter at selskabet tidligere på ugen var ude med hovedtal for året, samt de overordnede forventninger til 2024.
Som det således fremgik tidligere på ugen, realiserer North Media en samlet omsætning i 2023 på DKK 949,1 mio. imod selskabets egen guidance på DKK 940-960, og et niveau i 2022 på DKK 995,3 mio. Omsætningsfaldet på 5% er fordelt med et fald i Last Mile på 6% til DKK 785 mio. imens Digital Services voksede med 4% til DKK 165 mio.
EBIT realiseres på DKK 149,9 mio. sammenholdt med seneste guidance på DKK 145-160 mio. Tallet lå i 2022 på DKK 191,5 mio. I Last Mile lå EBIT på DKK 153,6 mio. imod DKK 184,7 mio. i 2022 imens EBIT i Digital Services falder marginalt til DKK 10,4 mio. fra DKK 12,6 mio. sidste år. Ikke-fordelte omkostninger ligger i de to år på henholdsvis DKK 14,1 mio. og DKK 5,8 mio., hvor stigningen skyldes omkostninger til købet af SDR Svensk Direktreklam.
For det nye regnskabsår 2024 lyder North Media’s egne forventningerne til omsætning og EBIT på henholdsvis DKK 1.310-1.375 mio. og DKK 110-150 mio., da købet af svenske SDR Svensk Direktreklam nu også indgår i guidance. Som noget nyt guider North Media også på EBITDA for at reflektere fokus på rentabiliteten, og her ventes et niveau på DKK 170-210 mio. sammenholdt med de DKK 177 mio. der blev realiseret i 2023.
Udbyttet foreslås til DKK 4 pr. aktie, og altså på samme niveau som sidste år. Det svarer til ca. 62% af årets overskud før afkast på værdipapirer.
North Media’s værdipapirportefølje havde ultimo 2023 en markedsværdi på DKK 652,4 mio. imod DKK 578 mio. ved årets begyndelse, men samtidig var der netto solgt værdipapirer for DKK 108 mio. til finansiering af købet af SDR, og ved den lejlighed blev antallet af aktier reduceret fra 16 til nu 10. Ved udgangen af januar 2024 havde porteføljen en værdi på DKK 698,6 mio. efter et afkast i årets første måned på DKK 46,2 mio., svarende til +7,1%. De 3 største positioner er Novo Nordisk, NVIDIA og Microsoft der udgør næsten 2/3 af porteføljens værdi.
Vi afholdt tidligere i dag event med North Media, hvor CEO Lasse Ingemann Brodt og CFO Kåre Stausø Wigh præsenterede regnskabet, og svarede på spørgsmål fra publikum. Hvis du ikke fik set med tidligere, kan du se optagelsen her: https://www.inderes.dk/videos/north-media-praesentation-af-arsregnskabet-2023
Disclaimer: HCA - HC Andersen Capital modtager betaling fra North Media for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Rasmus Køjborg, CFA kl. 16.15 d. 29/02-2024.
North Media
North Media A/S provides platforms for connecting businesses with customers physically and digitally. It was listed on the OMX Nasdaq Copenhagen Stock Exchange in 1996. North Media’s ambition is to pay out stable, attractive dividends. North Media is organized into two business areas, Last Mile and Digital Services. The company is further split into its four business segments, reflecting the Group’s four companies: FK Distribution, BoligPortal, Ofir, and BeKey. Its market-leading company FK Distribution packs and distributes printed matter to households throughout Denmark and operates a digital coupon platform, “minetilbud”. BoligPortal matches landlords and tenants on Denmark’s leading home rentals platform and offers a range of subscription-based data solutions. Ofir connects employers and candidates on job platforms and social media, supported by a unique database. Bekey offers secure digital access solutions for home care services, distributors and property administrators.
Read more on company page