Impero: Vokser ARR med 24% YoY i Q1 2025 og sænker den øvre ende af 2025 ARR guidance-intervallet

Impero er her til morgen ude med regnskabet for første kvartal af 2025. Ved udgangen af kvartalet var ARR på DKK 40,2 mio. svarende til en vækst på 24% YoY. Trods første kvartal typisk er et af de mindre kvartaler for Impero, har selskabet øget brutto ARR med DKK 2,1 mio., hvilket særligt er drevet af et stærkt opsalg til eksisterende kunder. Netto ARR-stigningen endte dog på DKK 1,5 mio. i første kvartal som følge af en større contraction med en mangeårig kunde. Net revenue retention var dog stærkt på 110%, drevet af samlet set 12% opsalg og en meget lav ARR churn på 2% set over de seneste 12 måneder.
På linje med meldinger fra andre selskaber i sektoren har den makroøkonomiske usikkerhed dog forlænget beslutningsprocesserne på nysalg. Impero sænker derfor den øvre ende af ARR guidance-intervallet og forventer nu DKK 46-49 mio. (tidligere DKK 46-52 mio.) ved udgangen af 2025 svarende til en vækst på 19-27%.
Indtjeningsmæssigt faldt EBITDA til DKK -2,8 mio. i første kvartal 2025 (DKK -2,0 mio. i Q1 2024), da omsætningsvæksten var på 27%, mens andre eksterne omkostninger og medarbejderomkostninger steg med 30% som følge af investeringer i vækst. EBITDA guidance i 2025 fastholdes på mellem DKK -10 mio. og -8 mio.
Med en forbedring i cash flow fra driften til DKK 4,4 mio. i kvartalet (DKK 2,6 mio. i Q1 2024) har Impero fortsat en stærk kassebeholdning på DKK 12,3 mio. ved udgangen af Q1 2025 (DKK 9,8 mio. i Q4 2024). Cash burn ift. udviklingen i ny ARR over de seneste 12 måneder er også fortsat på et godt niveau på 0,8x (senest 0,9x ved Q4 2024 og 1,4x ved Q1 2024). Selskabet følger dermed planen om at blive cash flow positive før slutningen af 2026.
På partnersiden melder Impero om fortsat god aktivitet med nye tyske partnere, og ny lovgivning i Storbritannien såsom Corporate Governance Code giver nye muligheder, som Impero ser positivt på i fremtiden.
Læs mere i regnskabet, der kan tilgås her: https://www.inderes.dk/releases/impero-as-releases-q1-report-2025-realizes-24percent-growth-in-annual-recurring-revenue-delivers-a-churn-of-just-2percent-and-is-narrowing-the-arr-outlook-for-year-end-2025-to-dkk-46m-to-49m-previous-dkk-46m-to-52m
På mandag den 26. maj kl. 11:00 kan du møde og stille spørgsmål til Imperos CEO Rikke Stampe Skov og CFO Morten Lehmann Nielsen, der vil præsentere resultaterne og forventningerne til 2025. Tilmeld dig og stil dine spørgsmål her: https://www.inderes.dk/videos/impero-praesentation-af-q1-2025
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra Impero for en Digital IR abonnementsaftale. /Kasper Lihn kl. 10:30 (opdateret kl. 10:43), 23-05-2025.
Impero is a Danish Software-as-a-Service (SaaS) company that provides a compliance management platform. The Impero platform enables companies to easily manage compliance through the automation of risk and control management, documentation, and reporting. Impero empowers companies to become more compliant in a scalable, digital, intuitive, and – most importantly – easy way. Impero is listed at Nasdaq First North in Denmark.
Read more on company pageForum discussions
