Dagens aktienyheder d. 22/10-2025: WindowMaster og MPC Energy Solutions

Summary
- WindowMaster planlægger en omvendt aktiesplit på 100:1 og vil indkalde til en ekstraordinær generalforsamling for at få bestyrelsens bemyndigelse til at gennemføre processen.
- MPC Energy Solutions har modtaget USD 1,0 mio. som endelig betaling for salget af et kraftvarmeværk i Puerto Rico, hvilket øger deres frie likviditet til USD 9,6 mio.
- MPCES har tre operationelle projekter og et færdigbygget projekt i Guatemala, der afventer tilladelser til test- og idriftsættelse, med en opdatering planlagt til 6. november 2025.
Dette indhold er genereret af AI. Du kan give feedback om det på Inderes forum.
Dagens aktienyheder d. 22/10-2025: WindowMaster og MPC Energy Solutions
WindowMaster har besluttet at igangsætte en omvendt aktiesplit og vil indkalde til en ekstraordinær generalforsamling for at give bestyrelsen bemyndigelse til at gennemføre processen. Selskabet planlægger en omvendt split på 100:1, hvilket betyder, at 100 eksisterende aktier samles til én ny aktie. Læs mere om, hvad det betyder for dig som aktionær og bevæggrunde bagved her: https://www.inderes.dk/analyst-comments/windowmaster-initiates-a-100-to-1-reverse-share-split-process
MPC Energy Solutions meddeler her til morgen, at det har modtaget den endelige betaling i forbindelse med salget af et kraftvarmeværk ("CHP") i Puerto Rico sidste år. betalingen på USD 1,0 mio. øger selskabets samlede frie likviditet – dvs. de kontanter, der frit kan anvendes til projektinvesteringer, udviklingsomkostninger og driftsudgifter – til USD 9,6 mio. MPCES har i øjeblikket en portefølje bestående af tre operationelle, indtægtsgenererende projekter (49 MWp) samt ét projekt i præ-indtægtsfasen i San Patricio, Guatemala (66 MWp), som allerede er færdigbygget, og i øjeblikket afventer tilladelser til at påbegynde test- og idriftsættelsesfasen. MPCES vil give en opdatering om tidsplanen på dette projekt i forbindelse med selskabets regnskab for 3. kvartal 2025 – torsdag den 6. november. Samme dag kl. 10.00 afholder vi event med selskabet, hvor du også kan høre mere om de igangværende projekter inkl. San Patricio. Tilmelding her: https://www.inderes.dk/videos/mpc-energy-solutions-presentation-of-q3-2025-results
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra de nævnte selskaber for en digital IR abonnementsaftale. /Jesper Thomsen d. 22/10-2025 kl. 9:01.