Curasight: Endelige vilkår for tegning godkendt
Selskabet udsendte en meddelelse torsdag den 24 april, at bestyrelsen har vedtaget den endelige vilkår vedr. emissionen. Hvis fortegningsemissionen bliver fuldtegnet, vil selskabet modtage cirka 100 millioner DKK før emissionsrelaterede omkostninger. Selskabet har modtaget forhåndstegningsforpligtelser på cirka 27,7 millioner DKK samt garantiforpligtelser på cirka 19,3 millioner DKK. Samlet dækker disse forpligtelser cirka 47 procent af det maksimale beløb i fortegningsemissionen. Curium International Trading B.V. har udtrykt stærk støtte til fortegningsemissionen og har forpligtet sig til at tegne for i alt 17,8 millioner DKK. Derudover har den institutionelle investor Pentwater Capital Management Europe LLP forpligtet sig til at tegne for 10 procent af den endelige emissionsvolumen, med en minimumsinvestering på cirka 4,7 millioner DKK. Curasights ledelse, medlemmer af bestyrelsen og eksisterende aktionærer har tilsammen forpligtet sig til at tegne for cirka 5,2 millioner DKK.
For vilkårene læs den fulde meddelelse her: Endelige vilkår emission
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra Curasight for en Digital IR abonnementsaftale. Analytiker Claus Thestrup 25.04.2025 - kl. 08:35